FDF Odense Ansgar

FDF Odense Ansgar kreds er  et  kirkeligt  børne- og ungdomsarbejde, der prøver at få kirkens forkyndelse og FDFs formål: “at møde børn og unge med evangeliet om Jesus Kristus…” ind i en meningsfyldt sammenhæng med den hverdag børn og unge oplever - igennem et spændende og sjovt indhold i fritiden - indendørs som udendørs.

Alle børn i alderen 6 år og opefter er derfor meget velkomne - hver mandag fra kl. 18.30 - 20.00.

Vi holder til i og omkring Ansgars Kirke og i Ansgargården, Sdr. Boulevard 1 B. Udover at vi mødes hver mandag, undtagen i skolernes ferie, tager vi også på weekendture, sommerlejre, kanoture, alpeture og landslejre.

Flere oplysninger fås hos kredslederne:

Naia Clausen – naiaclausen@fdf.dk

Frederikke Tidselholdt– frederikke95@gmail.com

FDF Odense Ansgar

Det kan være lidt svært at svare på, hvad FDF er. For vi laver så mange forskellige ting, at det hurtigt bliver rodet at nævne det hele.

FDF er ikke spejder – men det er tæt på. Faktisk er FDF ældre end spejderne i Danmark, så måske er det spejderne, der er tæt på at være FDFere?

FDF er ikke en idrætsklub – men vi laver meget idræt for sjov. Vi er  glade for at bevæge os, men gør det helst, når det er en del af en leg.

FDF er ikke amatørteater. Men vi kan godt finde på at klæde os ud og optræde. Somme- tider leger vi fx, at vi er pirater, astronauter eller noget helt andet i en hel uge (nogle gange så meget, at vores forældre ikke kan kende os, når vi kommer hjem).

FDF er ikke et sangkor, men vi elsker at synge sjove og alvorlige sange. Vi synger tit og højt, så selv englene burde kunne høre os.

Vi mødes fordi vi har noget på hjerte: en god fortælling ud fra Jesus’ oplevelser for mere end 2000 år siden – og fordi vi alle sammen synes, at det giver mening for os at lege sammen – både store og små!

 

FDF når det er bedst - vi tror vi kan...

 

Facebook: FDF Odense Ansgar.

Facebook: FDF Odense Ansgar.

www.FDF.dk/ansgar

www.FDF.dk/ansgar