Kirken

Kirken fødes

Ansgars Kirke

Ansgars Kirke er den første kirke, som blev bygget i Odense siden middelalderen. Den blev skilt ud fra Skt. Knuds Kirkesogn, fordi byens indbyggertal voksede voldsomt, som følge af den almindelige flytning fra land til by i slutningen af 1800 tallet. 

Mange mennesker søgte ind til byen for at arbejde på datidens store virksomheder så som sukkerkogeriet, glasværket og klædefabrikken - med sig havde de håbet, om at skabe sig et liv med bedre vilkår for sig selv og deres familier, end dér hvor de kom fra.

Med den store strøm af mennesker, fulgte ønsket om at tage kirke og kristendom med sig ind i den nye tidsalder. Storbyliv, industri og lønarbejde var moderne vilkår, men kristendommen var en del af den arv tilflytterne tog med sig, og som der skulle findes plads til.

I 1898 ledede vinhandler og byrådsmedlem Frederik Hey et udvalg, der skulle skaffe midler til opførelsen af en ny kirke. Ved en imponerende indsats, udført helt af private, lykkedes det på to år at indsamle 100.000 kr. og den 23. oktober 1901 blev grundstenen til den nye kirke lagt. Arkitekten Niels Jacobsen (1865 - 1935) tilbød at tegne kirken og føre det overordnede tilsyn med byggeriet uden betaling - et storslået tilbud som man takkede ja til.

Niels Jacobsen var en af datidens helt store arkitekter, og han har sat sit særlige præg på mange af byens bygningsværker bla. Grand Hotel, Odense Teater, Teknisk Skole, Bispegaarden, Henriette Hørlücks Skole og mange andre.

Grunden, som kirken blev placeret på, var en gave fra kommunen, og med denne gave fulgte en betingelse om, at man ikke måtte opsætte stakit, hegn eller andet synligt grænseskel mellem Ansgars Anlæg og kirkens grund. Denne bestemmelse er blevet overholdt helt frem til i dag, og har således været genstand for forhandling i byrådet i forbindelse projekteringen af kirkens sognegård, der blev opført i 2010.

Selv om meget har ændret sig siden 1902, så knejser Ansgars Kirkes slanke tårn stadig ved indkørslen til byen, og dets klokker kalder stadig folk sammen til gudstjenestens fællesskab - et fællesskab som ikke kun begrænser sig til højmessen søndag formiddag, men som også samler folk om de mange aktiviteter, som kirken byder på.