Indsamling til nyt flygel

Kirkens flygel er ved at være udskiftningsmodent

Det har aldrig været noget kvalitetsinstrument, men har dog udfyldt sin rolle både ved gudstjenester og koncerter. Da flyglet for nogle år siden mistede det ene ben under en flytning i kirken, fik vi det gennemgået for at finde ud af, om det kunne betale sig at få det renoveret – det kunne det ikke. 

Menighedsrådet har derfor nedsat et flygeludvalg, der skal arbejde med at skaffe penge til et nyt flygel bl.a. ved fondsansøgninger. 

Ved koncerter i kirken samles der ind til formålet, ligesom man kan støtte ved at overføre et beløb til konto 3574 12133308 eller via MobilePay 97 439 – alle bidrag modtages med stor tak. 

Vi forventer at skulle skaffe ca. 300.000 kr. for at kunne købe et godt flygel, der kan skabe glæde langt ind i fremtiden. Indtil videre har fondsansøgningerne (med en enkelt undtagelse) desværre ikke båret meget frugt, men vi giver ikke op, og i skrivende stund er vi nået op på ca. 140.000 kr. som følge af indsamlinger og donationer fra fonde og privatpersoner.