Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Konfirmation 2021

Torsdag  den 8. juli 2021

 

Kære alle sammen – konfirmander og forældre!

 

I morgen starter sommerferien for mit vedkommende, og varer tre uger, altså indtil tirsdag d. 3. august.
Hvis I indenfor den periode har brug for at spørge mig om noget, kan jeg træffes på SMS (2246 9915).
Kirkekontoret er naturligvis også åbent og kan hjælpe med det meste.

 

Her kommer lige lidt informationer, selvom jeg tænker, at I ved det meste allerede:

 

Konfirmanderne fra Hørlück Skole konfirmeres søndag d. 15. august kl. 10:30 – Konfirmationen varer ca. 1 time og et kvarter.
DER ER GENERALPRØVE FOR KONFIRMANDERNE TIRSDAG D. 10. AUGUST KL. 8:00
DET ER UTROLIGT VIGTIGT AT ALLE KOMMER.

 

Konfirmanderne fra Vestre Skole konfirmeres søndag d. 22. august kl. 10:30 – Konfirmationen varer ca. 1 time og et kvarter. DER ER GENERALPRØVE FOR KONFIRMANDERNE TORSDAG D. 19. AUGUST KL. 14:00
DET ER UTROLIGT VIGTIGT AT ALLE KOMMER.

 

På konfirmationsdagen skal konfirmanderne møde seneste 15 min. før gudstjenesten går i gang, altså SENEST kl. 10:15 – Konfirmanderne skal gå ned i sognegården, der hvor de har gået til præst, hvor de mødes med mig. Jeg er i kirken fra kl. 10:00.

 

MANGE har spurgt mig om, hvor mange gæster hver især kan invitere med i kirke. Det er både frustrerende og lidt flovt for mig, at jeg ikke har kunne svare, men sagen er, at kirkerne i øjeblikket stadig er underlagt restriktioner, og der er INTET meldt ud om, hvorvidt disse restriktioner bliver ophævet inden konfirmationerne.

 

HVIS restriktionerne IKKE bliver ophævet, betyder det, at vi må være højest 180 mennesker i kirken og at vi skal holde to meters afstand mellem de forskellige ”bobler” – altså: nærmeste pårørende og mennesker der er dagligt i tæt kontakt med hinanden.

 

DET BETYDER:

Fra Hørlück Skole er der 22 konfirmander, der således i gennemsnit kan have 8 gæster med.

Fra Vestre Skole er der 26 konfirmander, der således i gennemsnit kan have 7 gæster med.

 

Sidste år delte vi konfirmanderne i to hold, der blev konfirmeret lige efter hinanden for at give mulighed for at flere kunne komme med. DET var ikke nogen god løsning, og jeg vil ikke anbefale, at vi går den vej igen.

 

DOG! Jeg håber naturligvis, at der bliver lempet på restriktionerne, ligesom der er blevet det i resten af samfundet. Det er jo simpelthen helt urimeligt, at kirken skal være den eneste institution, der stadig er underlagt arealkrav og afstandskrav.

Hvis restriktionerne bliver ophævet, kan vi være 450 personer i kirken.

 

DET VIL BETYDE:

Konfirmanderne fra Hørlück Skole kan i gennemsnit have 20 gæster med.

Konfirmanderne fra Vestre Skole kan i gennemsnit have 17 gæster med.

 

Nærmere kan jeg desværre ikke komme det lige nu, men vil naturligvis informere jer i samme øjeblik, jeg ved mere – ferie eller ikke ferie

 

Det blev en lang smøre. JEG GLÆDER MIG UTROLIGT MEGET og håber I alle sammen må få en dejlig sommer.

 

De allerbedste hilsner

Mikkel

 

Mikkel Holmegaard Larsen

Sognepræst (KBF) – ANSGARS SOGN ODENSE

Falen 29, 5000 Odense C

mihl@km.dk

2246 9915

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

 

 

Medio april 2021

Kære konfirmander og forældre!

 

 

PLAN FOR FORÅRET 2021, FREM TIL KONFIRMATIONERNE EFTER SOMMERFERIEN:

KONFIRMATION: Hørlück: d. 15. august kl. 10:30 / Vestre: d. 22. august kl. 10:30 

 

APRIL:

lektion

11               Uge 17 – d. 27. og 29.

MAJ:

lektion

12               Uge 18 – d. 4. og 6.

                    Uge 19 – Kristi Himmelfartsferie        

13               Uge 20 – d. 18. og 20.

14               Uge 21 – d. 25. og 27.

JUNI:

lektion

15               Uge 22 – d. 1. og 3.

16               Uge 23 – d. 8. og 10.

                     Uge 24 – AFLYST

17               Uge 25 – d. 22. og 24.

 

SOMMERFERIE TIL OG MED UGE 31 (8. august)

                                                     

AUGUST:

lektion

18               Uge 32 HØRLÜCK d. 10. (generalprøve) – Vestre har fri d. 12.

                     Uge 33 VESTRE d. 19. (Generalprøve)

                 

I ALT 16 LEKTIONER A 45 MIN.

TOTALT: 48 LEKTIONER A 45 MIN.

 

Jeg glæder mig – Vi ses!

Bedste hilsner

Mikkel

---------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

RESUMÉ: KONFIRMATIONSFORBEREDELSE - SEPTEMBER 2020 – AUGUST 2021

Hørlück skole tirsdag morgen kl. 8-9:30 – Vestre skole torsdag eftermiddag kl. 14-15:30

 

SEPTEMBER:

lektion

1-3            

OKTOBER

lektion

3-6             

NOVEMBER:

lektion

7-9            

Uge 48: Hel dag/udflugt (8-14) – 4 dobbeltlektioner

DECEMBER:

lektion

10 (Resten af december havde konfirmanderne Juleferie)

 

JANUAR – 13. APRIL var konfirmandundervisningen aflyst på grund af coronanedlukning. I uge 15. mødtes vi første gang efter nedlukningen til udendørs undervisning. Uge 16 fik konfirmanderne fra Hørlück lov til at blive hjemme, da de havde onlineskole hjemmefra. Konfirmanderne fra Vestre havde indendørs undervisning 1. gang d. 22. april.

 

IALT: 32 LEKTIONER A 45 MIN.

 


 

Kære konfirmander og forældre!

Ultimo marts 2021

Først og fremmest:

Rigtig glædelig påske til jer alle sammen!

Måske ses nogen af os i kirken – Jeg har gudstjenesten Skærtorsdag kl. 16:00 og Påskesøndag kl. 10:30.

Dernæst er der faktisk for en gangs skyld gode nyheder. Vi har fået lov til at genoptage konfirmandforberedelsen – UDENDØRS, ganske vist, men det er jo forår, så det kan jo blive helt godt.

Nu ved jeg jo ikke helt, hvordan jeres skolegang kommer til at spænde af, men jeg foreslår at vi mødes som vi plejer og starter igen i uge 15:

7A fra Hørlücks Skole kl. 8-9:30 tirsdag morgenførste gang d. 13. april

7 kl. fra Vestre Skole kl. 14-15:30 torsdag eftermiddagførste gang d. 15. april

HVIS VI HOLDER PLANEN KAN VI NÅ AT MØDES 9 GANGE INDEN SOMMERFERIEN OG EN ENKELT GANG LIGE INDEN KONFIRMATIONEN EFTER SOMMERFERIEN.

Jeg er selvfølgelig klar over, at det hele skal passe sammen med skolen, men det kan vi jo tale om når vi ses – måske skal planen tilpasses.

Foreløbig glæder jeg mig til at se jer alle sammen igen og håber selvfølgelig, at retningslinjerne blødes op hen ad vejen, så vi også kan komme ind i sognegården og i kirken igen.

 

Pas godt på jer selv og hinanden – Vi ses!

Bedste hilsner Mikkel

 

 


Ansgars Sogns Præstegård d. 1. februar 2021

 

KONFIRMATION I ANSGARS KIRKE 2021

Kære konfirmander og konfirmandforældre!

Som I ved, holdt Statsministeren pressemøde forleden, hvor hun meddelte, at de gældende restriktioner i forbindelse med Corona blev forlænget med yderligere tre uger frem til udgangen af februar måned.

Derudover bed jeg også mærke i, at hun sagde, at vi ikke skulle forvente, at genåbningen af samfundet, ville komme til at gå lige så hurtigt, som det skete efter nedlukningen i foråret 2020.

I øjeblikket må vi kun være 48 mennesker i Ansgars Kirke til gudstjenester, og der må ikke synges. I forhold til alt andet en gudstjenester, skal også vi overholde forsamlingsloftet på 5 personer.

Selvom nogle af restriktionerne skulle blive lettet i løbet af de næste par måneder, er der altså stadig en reel risiko for, at vi vil være underlagt restriktioner, der gør det vanskeligt, måske umuligt, at afvikle konfirmationerne på det planlagte tidspunkt, på en måde, der kan løfte de forventninger, som jeg er sikker på, at vi alle har.

Med dette i tankerne, tror jeg, skønt jeg, indtil nu, egentlig har haft den holdning, at vi skulle vente og se, hvordan situationen udviklede sig, at det er blevet tid til at udvise rettidig omhu. Jeg kan også konstatere, at de fleste af kirkerne rundt om i byen, lige nu træffer disse valg.

Derfor har jeg besluttet, i håbet om, at alting ser anderledes ud på den anden side af sommerferien, at udsætte konfirmationerne til august måned:

Vi holder således konfirmation for Henriette Hørlücks Skole d. 15. august kl. 10:30 og for Vestre skole d. 22. august kl. 10:30.

BEMÆRK: Kirken er ikke lukket, og man vil derfor stadig kunne blive konfirmeret på den oprindelige dato: For HH’s Skole d. 25. april kl. 10:30 og for Vestre Skole d. 2. maj kl. 10:30, under de forhold der måtte være gældende til den tid. Udsættelsen er et tilbud, der skal forbedre mulighederne for at kunne holde fest både i kirken og derhjemme, selvom vi jo heller ikke kan garantere, at alle forhold er normaliseret til den tid.

BEMÆRK OGSÅ - DÅB: Det var planlagt, at de konfirmander der ikke er døbt endnu, skulle døbes ved en særlig dåbsgudstjeneste lørdag d. 6. marts. Dette er vi desværre også nødt til at udsætte. Vi vil i stedet satse på, at holde konfirmanddåb lørdag d. 17. april kl. 10:00. På det tidspunkt er vi forhåbentlig i gang med konfirmandforberedelserne igen, så vi nå at planlægge dagen.

 

RESUMÉ:

Konfirmationerne udsættes til efter sommerferien:

  • For Hørlücks Skole til søndag d. 15. august kl. 10:30
  • For Vestre Skole til søndag d. 22. august kl. 10:30

Hvis man ønsker det, kan man stadig blive konfirmeret på det oprindeligt planlagte tidspunkt (HH: 25/4 og V: 2/5, men omstændighederne for, hvordan det evt. kan afvikles er meget usikre.

Dåb af de konfirmander der endnu ikke er døbt, udsættes foreløbig til lørdag d. 17. april kl. 10:00.

Man må overordnet sige, at det er en vanskelig tid at planlægge noget som helst i. Det vi tænker nu, kan vise sig ikke at holde stik, men derfor er vi jo nødt til at gøre os nogle tanker alligevel.

I er meget velkomne til at ringe eller skrive til mig, hvis der er noget I er i tvivl om, eller bare noget I vil spørge om.

Regner også med at oprette en side på Kirkens hjemmeside, hvor jeg vil lægge de nyeste oplysninger og planer op – Så hold øje med den også.

Alt godt og på gensyn!

Mikkel

 

Mikkel Holmegaard Larsen

Falen 29, 5000 Odense C

E-mail: mihl@km.dk

Telefon: 22469915