Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Fødselsdagskoncert med Domorganist Henrik Skærbæk Jespersen

FEB
27

Fødselsdagskoncert med Domorganist Henrik Skærbæk Jespersen


Lørdag d. 27. februar 2021, Kl. 16:00 til kl. 17:00
Ansgars Kirke
Domorganist Henrik Skærbæk Jespersen
Fødselsdagskoncert med Domorganist Henrik Skærbæk Jespersen

Den anden fødselsdagskoncert i anledning af Marcussenorglets 50-års fødselsdag spilles af endnu en dansk domorganist, nemlig Henrik Skærbæk Jespersen, som er ansat ved Haderslev Domkirke, hvor han dels er stifter og dirigent af Haderslev Drengekor - og dels kunstnerisk leder af Haderslev Sangakademi, der er funderet i det sprudlende og omfattende korarbejde ved domkirken, der tæller omkring 200 sangere.

Henrik Skærbæk Jespersen er uddannet på Vestjysk Musikkonservatorium med Kirkemusikalsk diplomeksamen og overtog i 2011 embedet som domorganist i en alder af 31 år. Videregående studier hos professor Hans Fagius samt deltagelse i mesterkurser med førende europæiske organister. Som orgelsolist har han spillet koncerter i Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, England og Skotland. I 2020 modtog Henrik Skærbæk Jespersen Frobeniusfondens store pris på 250.000 kr.

Ved koncerten kan man se frem til at høre flotte værker af Bach, Schumann og Christian Præstholm.

Gratis adgang og koncertcafé