Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Sommerkoncert med organist Tina Christiansen

JUL
15

Sommerkoncert med organist Tina Christiansen


Onsdag d. 15. juli 2020, Kl. 17:00 til kl. 18:00
Ansgars Kirke, Søndre Boulevard 1, 5000 Odense C
Organist Tina Christiansen
Sommerkoncert med organist Tina Christiansen

Den anden koncert ved Ansgars Kirkes Internationale Sommerkoncerter 2020 bliver med kirkens egen organist, Tina Christiansen.

Tina har været ansat som organist ved Ansgars Kirke de seneste fem år, hvor hun foruden at stå for musikken ved gudstjenester og kirkelige handlinger også planlægger alle kirkens koncerter. Ved siden af organistgerningen i Ansgars Kirke har hun et omfattende virke som solist, kammermusiker og akkompagnatør, hvilket har ført hende til at give koncerter over store dele af Europa samt i Rusland. Hun er uddannet fra solistklassen ved Det Jyske Musikkonservatorium i 2013 og har suppleret studierne med talrige masterclasses hos nogle af Europas førende orgelspillere. Endelig har hun været finalist og prismodtager ved flere konkurrencer, ligesom hun har optrådt som solist ved koncerter med Odense Symfoniorkester og Prinsens Musikkorps.

Ved eftermiddagens sommerkoncert kan man se frem til at høre musik af nordiske og franske komponister. 

Grundet Corona-restriktioner vil der være begrænsede pladser (pt. 150) ved koncerten.  Dørene åbnes 45 min. før koncertstart. 

Gratis adgang