Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Sommerkoncert med organist Emmanuel Hocdé, Frankrig

JUL
01

Sommerkoncert med organist Emmanuel Hocdé, Frankrig


Onsdag d. 1. juli 2020, Kl. 17:00 til kl. 18:00
Søndre Boulevard 1, 5000 Odense C
Organist Emmanuel Hocdé, Frankrig
Sommerkoncert med organist Emmanuel Hocdé, Frankrig

Ansgars Kirkes Internationale Sommerkoncerter åbner på fornemste vis, når den franske, virtuose organist, Emmanuel Hocdé, gæster kirken med et brag af en koncert. Emmanuel Hocdé er uddannet ved konservatorierne i Saint Maur des Fossés, Lyon og Paris, hvor han efter studier hos nogle af de største navne i nyere fransk orgelmusik, Gaston Litaize og Olivier Latry, modtog guldmedalje og førstepriser for sit orgelspil.

Han har vundet adskillige store orgelkonkurrencer, hvoraf særligt bør fremhæves The International Organ Competition i Chartres – en af verdens mest præstigefulde konkurrencer.

Som orgelsolist har Emmanuel Hocdé spillet ved nogle af de største orgelfestivaler i Europa og USA, og det har ført til, at kritikere har kaldt ham ”en af de mest lovende organister i sin generation”.

I dag virker Emmanuel Hocdé desuden som organist ved katedralen i Laval samt kirkerne Saint-Denys og  Saint Eloi i Paris og som underviser ved flere musikskoler.

Det er således en særdeles spændende musiker i international topklasse, som det er lykkedes at få til Ansgars Kirke denne eftermiddag. Han vil på kirkens skønne Marcussenorgel fremføre værker af J. S. Bach, A. Fauchard og C. M. Widor.

Grundet Corona-restriktioner vil der være begrænsede pladser (pt. 150) ved koncerten. 
Dørene åbnes 45 min. før koncertstart. 

Gratis adgang