Sommerkoncert med organist Hans Fagius, Sverige

AUG
19

Sommerkoncert med organist Hans Fagius, Sverige


Onsdag d. 19. august 2020, Kl. 17:00 til kl. 18:00
Søndre Boulevard 1, 5000 Odense C
Organist Hans Fagius, Sverige

Ansgars Kirkes Internationale Sommerkoncerter 2020 rundes af på absolut bedste vis, når kirken gæstes af den verdensberømte svenske organist, Hans Fagius.
Hans Fagius er uddannet ved Musikhögskolan i Stockholm hos professor Alf Linder og fortsatte efterfølgende sine studier i Paris hos den berømte organist og komponist Maurice Duruflé. Han er i dag en af Sveriges flittigste koncertorganister og har spillet utallige koncerter over hele Europa samt i Nordamerika, Australien, Sydkorea og Japan. Han har desuden gjort sig meget bemærket for sine mange CD-indspilninger, hvoraf først og fremmest kan nævnes en komplet indspilning af J. S. Bachs samlede orgelværker samt en række indspilninger af større værker fra det romantiske orgelrepertoire. Endelig har han som forsker udgivet en omfattende bog om Bachs orgelværker.
Hans Fagius er også en særdeles efterspurgt pædagog og har siden 1989 virket som professor ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København. Han er desuden en eftertragtet lærer ved mesterkurser og er ofte at finde som jurymedlem ved internationale orgelkonkurrencer. I 2019 blev han tildelt engelske Royal College of Organists’ medalje for sine indsatser for orgelkunsten.

Ved koncerten i Ansgars Kirke vil denne fremragende musiker spille et flot program udelukkende med orgelværker af J. S. Bach.

Gratis adgang og koncertcafé