Koncert med Brahetrolleborgkoret og organist Tina Christiansen

MAR
11

Koncert med Brahetrolleborgkoret og organist Tina Christiansen


Onsdag d. 11. marts 2020, Kl. 19:30 til kl. 20:30
Ansgars Kirke, Søndre Boulevard 1, 5000 Odense, Danmark
Brahetrolleborgkoret og organist Tina Christiansen

Denne aften venter en skøn koncert med det sydfynske kor, Brahetrolleborgkoret.

Brahetrolleborgkoret blev stiftet i 1961 og består i dag af 23 sangere. Koret har gennem alle årene haft et højt ambitions- og aktivitetsniveau med en lang række indenlandske kirkekoncerter og koncertrejser til Tyskland, England, Ungarn, Italien, Sverige, Finland, Wales, Rumænien og Polen.

Brahetrolleborgkorets repertoire er meget varieret og spænder vidt fra klassisk kormusik til nulevende komponister. Danske årstids- og fædrelandssange samt morgen- og aftensalmer og nordisk korlyrik har også en helt naturlig plads i repertoiret. 

Kirsten Møller Jensen, der har været korets dirigent siden 1975, er uddannet musiklærer og har videreuddannelse som korleder fra Kodály-Instituttet i Kecskemét, Ungarn og fra Danmarks Lærerhøjskole.

Brahetrolleborgkoret har ved adskillige lejligheder samarbejdet med Ansgars Kirkes organist, Tina Christiansen, som også har været med på korets seneste tre udlandsrejser, og hun vil derfor også ved denne koncert medvirke som akkompagnatør for koret på orgel og klaver.

Gratis adgang