Festivalkoncert med organist Daniel Zaretsky, Rusland

OKT
30

Festivalkoncert med organist Daniel Zaretsky, Rusland


Onsdag d. 30. oktober 2019, Kl. 19:30 til kl. 20:30
Søndre Boulevard 1, 5000 Odense, Danmark
Organist Daniel Zaretsky, Rusland

Velkommen til Odense Internationale Orgelfestival!
Syv af Odenses kirker er gået sammen med Odense Symfoniorkester om at etablere Odense Internationale Orgelfestival, som vil finde sted i perioden 24. – 31. oktober. I løbet af disse otte dage vil Odense fyldes med orgelmusik, når festivalen præsenterer ikke mindre end ti koncerter med solister på højeste internationale niveau, masterclass og en masse orgelfremvisninger for børn.
Ansgars Kirke er selvfølgelig med i dette samarbejde og præsenterer i den forbindelse en koncert med den internationalt anerkendte organist Daniel Zaretsky fra Rusland, som har en yderst imponerende karriere i form af koncertoptrædener over hele verden, CD-indspilninger, jurymedlem ved talrige internationale konkurrencer, og endelig underviser han ved konservatoriet i Sankt Petersborg. Det er således en organist i international topklasse, som denne aften gæster Ansgars Kirke.
Ved koncerten vil man kunne høre barokmusik af J. S. Bach, fransk musik af Gigout, Vierne og Dubois samt russiske toner af Muschel og Kuschnarew.

Gratis adgang og koncertcafé