Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Koncert med Københavns Drengekor og Københavns Barokorkester

NOV
18

Koncert med Københavns Drengekor og Københavns Barokorkester


Lørdag d. 18. november 2023, Kl. 16:00 til kl. 17:00
Ansgars Kirke, Søndre Boulevard 1, 5000 Odense C
Københavns Drengekor m/solister under ledelse af Domkantor Carsten Seyer-Hansen og Københavns Barokorkester under ledelse af violinist Peter Spissky
Gratis adgang
Koncert med Københavns Drengekor og Københavns Barokorkester

Denne eftermiddag venter en oplevelse ud over det sædvanlige, når Københavns Drengekor m/solister under ledelse af Domkantor Carsten Seyer-Hansen og Københavns Barokorkester under ledelse af violinist Peter Spissky gæster Ansgars Kirke med en imponerende flot koncert, ”Requiem for en ærkebiskop”.

Sammen opfører Københavns Drengekor og Barokorkester Messe de Requiem af André Campra (1660-1744). André Campra regnes for én af de fineste repræsentanter fra det franske 'grand siècle'. Som ganske ung (1694) blev han ansat ved Notre Dame de Paris, og året efter skulle han komponere musikken til Ærkebiskop Francois de Harleys begravelse. Denne døde i august, mens den parisiske overklasse var bortrejst på ferie, så man udskød begravelsen til november, hvor alle, som burde medvirke ved en sådan ceremoni, var tilbage i Paris. Som ved koncerten i dag blev Messe de Requiem også i 1695 sunget af drenge- og mandsstemmer.

Københavns Drengekor tilhører verdenseliten blandt drengekor, og i 2024 kan koret fejre 100 år. Koret har en omfattende koncertvirksomhed i Danmark og har vundet internationalt ry med sine turnéer over det meste af verden. Siden 2020 har en af landets mest anerkendte kordirigenter, Carsten Seyer-Hansen, stået i spidsen som drengekorets kunstneriske leder.

Denne fantastiske koncert er generøst sponsoreret af Emilie og Peter Lunds Fond.
Gratis adgang
Dørene åbnes kl. 15.15