Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Præstens Nytårshilsen

Præstens Nytårshilsen


# Nyheder
Udgivet onsdag d. 6. januar 2021, kl. 11:46

Alt, hvad i mig er, sig fryde
til min frelsers lov og pris,
at min nytårssang kan lyde
langt hen ind i Paradis!
(salme nr. 135)

 

Mon 2021 bliver endnu værre? (eller meget bedre!)

Når vi ønsker for hinanden, at vi må få et godt nyt år, bliver der ofte tilknyttet en bemærkning om, at vi ikke ved, hvad der venter i det nye år. Det er jo derfor, vi føler behov for at ønske, at det må blive godt. Måske supplerer vi med det kendte Storm P-citat (hvis det da ellers er af ham) om, at “det er svært at spå, især om fremtiden”. På samme måde handler flere af de gamle nytårssalmer om, at vi ikke engang kan vide, om vi stadig hver især er her til næste nytår.

Det år, der er gået, viser jo i hvert fald, at det meste faktisk kan gå helt anderledes, end nogen havde regnet med. Ved sidste nytår var der endnu kun nogle få, der havde hørt om en såkaldt corona-virus, der skulle være i omløb nogle steder i Kina, og de fleste af os havde formentlig forestillet os, at det nye år nok alligevel ville komme til at ligne de foregående år i det store og hele.

Sådan har mange sikkert også tænkt her i og omkring Ansgars Kirke. Måske ville den halve præstestilling, som jeg varetager som vikar, blive opslået i årets løb? (Det blev den ikke.) Måske ville bygningsmyndighederne komme med et svar, så de mangeårige planer om at renovere kirkens parkeringsplads kunne komme et skridt videre? (Det skete faktisk!)

Til gengæld var der næppe nogen, som havde forestillet sig kirkelukning, aflysning af påskens og julens gudstjenester, efterårskonfirmationer uden fællessang og kirkegængere med mundbind. Og hvis man havde forudsagt, at der ville stå håndsprit overalt, så havde folk troet, at man var tosset. Ikke desto mindre skete det jo.

Mange muslimer har for vane at tilføje inshallah, “om Gud vil”, når de taler om fremtidige begivenheder. Tanken er, at vi mennesker godt nok kan lægge planer om fremtiden, men vi kan ikke vide, om de bliver til noget – det kan kun Gud, og kun hvis han vil, sker det, som vi har planlagt.

Den idé er ikke noget, som islam selv har fundet på, for den er lånt fra Jakobsbrevet i Det Nye Testamente. I det stykke af Jakobs brev, som blev læst netop ved gudstjenesten nytårsdag for et år siden, taler apostlen om, hvordan mennesker går rundt og lægger planer; men i stedet for at sige, at vi selv vil gøre dette eller hint i fremtiden, skulle vi hellere sige: “hvis Herren vil, så …” (Jak 4,15). Året 2020 har vist os, hvor meget Jakob havde ret i det. Aldrig har vi brugt så megen tid på at planlægge ting, der ikke blev til noget, eller som i hvert fald blev helt anderledes end planlagt.

Men nu er kristendom ikke bare blind skæbnetro, for kristendommen har mere at sige om fremtiden, end at vi intet ved om den. Det kristne liv handler ikke om at sidde med hænderne i skødet og afvente, hvilken fremtid skæbnen vil give os. Det handler tværtimod om at leve i frimodighed og tillid til, at uanset hvad der end sker, kan Guds løfter til os ikke rokkes. Han har ofret alt for meget på os til bare at lade det hele afspore af alverdens tilfældigheder og meningsløsheder. Det, Gud har i posen til os, er nemlig sin egen fremtid. Den vil han give os del i. Vi kalder den “evigheden”.

Tænk hvis alle ulykkerne i 2020 bare var en forsmag på alt det, der skal ske i 2021 … eller tænk hvis 2021 bliver bedre, end nogen havde forestillet sig! I begge tilfælde, eller hvis der sker noget helt tredje, kan vi gå ind i det nye år med meget mere end bare et “hvis Gud vil”. Vi kan nemlig sige: Gud vil det! Godt nytår!

Thomas Hårbøl