Hilsen fra sognepræsten

Hilsen fra sognepræsten


# Nyheder
Udgivet tirsdag d. 17. marts 2020, kl. 12:21

Kære Menighed!

Det er en vanskelig og højest besynderlig situation vi befinder os i. Ikke siden PESTEN i 1300 tallet har kirkerne været lukket ned, så det er ikke alene en vanskelig, men også en historisk situation.

KIRKEN er lukket, alle møder og arrangementer, inklusiv gudstjenester er aflyst, selvom der stadig er mulighed for at afholde, det vi kalder kirkelige handlinger, altså dåb, vielser og begravelser, dog under meget restriktive forhold; ingen fysisk kontakt og god afstand mellem det minimum af deltagere, der anbefales at deltage. Ja, det er ikke alene vanskeligt, men også meget mærkeligt for en præst, at være fysisk afskåret fra menigheden, ligesom jeg er sikker på, at det er både vanskeligt og mærkeligt for jer, at være afskåret fra hinanden

Men sådan er det, og vi må stole på myndighederne, når de siger, at det er nødvendigt. At det sidste kan blive værre end det første, hvis ikke vi forholder os til situationen med alvor og ansvar – ikke nødvendigvis, og det er i virkeligheden en kernekristelig pointe, for vores egen skyld, men for alle vore medmenneskers skyld. Vi skylder vore medmennesker at holde afstand til dem, så vi ikke udsætter dem for fare.

Det er desværre ikke alle, som har forstået alvoren, og vi har således allerede set hamstringer, både i de lokale supermarkeder og syd for grænsen. Mennesker står som sild i en tønde for at sikre sig toiletpapir og fødevarer på bekostning af sikkerheden og på bekostning af dem, der holder sig i skindet, med tanke på, at der skal være nok til alle. Det rapporteres også, at de unge, som er blevet sendt hjem fra skole for at mindske smittespredningen, bare forsamles andre steder.

Det er i øjeblikket ikke til at overskue, hvor det hele bærer hen. Lige nu skal vi til at overveje alt, hvad vi har planlagt i de næste par måneder. Bliver konfirmationerne aflyst – skal de der har planlagt at blive gift her i foråret og sommeren udskyde det til senere. Hvornår kan vi vende tilbage til vores normale liv? Ja, det enkle svar er, at det ved vi ikke, og vi må bare væbne os med tålmodighed og stole på, at vores myndigheder gør det, der er bedst for os, både som individer og som samfund.

Tillid er et nøgleord i troen, og i disse tider må vi have tillid. Tillid både til Gud og tillid til myndighederne – og lad så dette være et adelsmærke: At vi opfører os ordentligt og viser hensyn og samfundssind. At vi fylder os selv med mod og håb, og lader næstekærligheden og troen på fremtiden styre vores gøren og laden. Lad evangeliet, både håbets og næstekærlighedens evangelium, bliver synligt her midt iblandt os, ikke mindst her i den kommende tid, hvor det ikke forkyndes i landets kirker.

Vi ses! Pas godt på jer selv og hinanden.

Kærlig hilsen Mikkel